Her kan du læse detaljerede tilbagemeldinger fra de testpiloter, der i ca. 3 uger har været i gang med Flad Mave 40+

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Sara Holsegård - 42 år, mor til 3

“Jeg er stadigvæk helt vildt fan af dine nye videoer. Jeg synes FMS er SÅ god, effektiv og hård, og nu hvor jeg i går tog hul på 2. træningscyklus, kan jeg jo se, at selvom jeg føler jeg er blevet stærkere i kroppen, så bliver videoerne ikke nemmere, forstået på den måde, at de stadig er lige hårde (føler dog at jeg er blevet bedre til teknikken i øvelserne). Og som du også siger, kan man jo altid øge vægten, hvis det pludselig blev for let :)

Jeg har faktisk savnet FMS videoerne, da jeg altid godt har kunnet lide træning, der fik pulsen op. Fik derfor kompenseret lidt i sidste uge, med lidt løb ved siden af niveau videoerne. Og det helt skøre var, at det var sværere for mig, at få trænet niveau videoerne. Ikke fordi jeg synes de er dårlige, men fordi jeg blev ved at udskyde det. “Det gør jeg bare lige senere, de er jo ikke så lange og kræver ikke så meget”, og bum var kl.23 om aftenen, og det var noget svært at få det gjort. Helt åndsvagt.
Men fik dog trænet 5 gange, fordelt på 3 dage.

Jeg føler en større styrke i min krop, men synes ikke det syner af så meget endnu. Ferien har i forhold til kost, været svær - du ved med sommerhus, hygge og alt det der. Jeg har prøvet at tænke over det, og fik også skruet lidt ned for “den spiselige hygge”, men mit problem er også, at jeg ikke synes jeg skal tabe mig i vægt (har derfor aldrig talt kalorier eller tænkt over hvad jeg spiste), men jeg vil virkelig gerne være stærk i kroppen. Døjer med delte mavemuskler, øm i lænd og ryg, og stiv i kroppen om morgenen. Så - nu hvor ferien er slut, kan jeg igen fokusere mere på maden.

Jeg er stille og roligt ved at få lidt mere styr på de proteinrige snacks, måltider og så videre, og kan huske - inden ferien - at det faktisk gjorde noget virkelig godt og rart i kroppen, når jeg spiste nok protein. Skal så bare blive bedre til at træne tidligt, så jeg kan få et måltid efter træningen. Hvis jeg træner for sent, har jeg ikke lyst til at spise, da jeg jo snart skal i seng.

Så, motivationen fejler ikke noget, og vil virkelig også gerne give den gas her i 2. omgang, så der forhåbentlig er synlige resultater om 3 ugers tid.

Jeg synes også det er fedt, at du også taler ind i den styrke der er god at få, så det hele ikke “bare” handler om en flad mave, og trimmet talje. For mig er der så meget mere i at være sund, end at maven ikke buler ud. Og ved godt, at for mange kvinder, så handler det hele om at være slank, hvilket personligt ikke er noget jeg fx snakker med mine børn om. Jeg taler meget mere ind i, at vi skal være stærke, og passe godt på vores kroppe, så de kan bære os hele livet. "Hvis du ikke har tid til at træne nu, må du have tid til at gå til lægen senere… “ (Fik jeg en gang at vide :D ) ”

42 år, mor til 3

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Christina Poulsen - 47 år, mor til 3

“I går startede jeg igen på en stimulationsuge [4. uge] og har derfor prøvet en [hel] 3 ugers cyklus. Ud over at der er fysiologiske grunde til denne struktur (som du så fint beskriver), så virker den også motiverende, fordi den skaber variation. Det var dejligt med en lidt lettere uge, som absorptionsugen er. Og dejligt at det ikke handler om, at jeg springer det hårde over, men at det er bedst men denne restitution. Sidste uge har også givet fornyet energi til at tage fat på FMS’erne igen. Det var fedt at få høj puls igen og træt krop i dag. Jeg har ikke haft problemer med motivationen – og tror (håber) heller ikke at jeg får det – da opbygningen af programmet er motiverende i sig selv. Jeg tænker ikke, at ”nu skal jeg i gang med at træne i en halv time”, hvilket kan være uoverskueligt og være det, der gør, at jeg springer over og udskyder til næste dag. Jeg tager det i små bidder, som programmet jo også lægger op til. Det er dejligt, at hver FMS-workout består af fire øvelser som gentages. Det virker på den måde overskueligt, og man ved, hvad man skal igennem (og hvornår man er færdig). Jeg oplever undervejs at få små sejre, når du siger ”godt klaret”. Skemaerne har også stor betydning for min motivation og vedholdenhed, da jeg kan se, at jeg fx skal træne mandag, og derfor ikke kan udskyde det til tirsdag. Rådet om at træne ca. hver anden dag får det nemt til at skride for mig, da jeg kommer til at udskyde træningen.
 
Kosten er knap så skemalagt og derfor sværere at vurdere, hvor godt jeg er med her. Jeg tænker i tallerkenmodellen og forsøger at få mere protein ind. Umiddelbart er min vurdering at det ser fornuftigt ud. Jeg supplerer med de kosttilskud, som du har anbefalet (proteinpulver, kreatin og kollagen). Hvor jeg før var i tvivl om, hvad jeg skulle skrue på ift. fødevareindtag, er jeg nu mere bevidst om, hvad jeg skal indtage henholdsvis mere eller mindre af. Dog er mindre kaffe stadig en akilleshæl, men jeg forsøger at komme ned på to kopper om dagen.
 
Jeg oplever, at jeg har fået mere energi, og at mit humør er bedre. Jeg tror, det er en blanding af træningen og kosten i sig selv, men også det forhold, at jeg målrettet gør noget ved det, som i mange år har generet mig. Jeg kan allerede se, at min mave er mindre rund, og jeg oplever ikke at være oppustet som en ballon. Så der er allerede mere velvære, og det er jo motiverende! Så endnu en gang tak for at give mig muligheden for at være med. Og forresten, det er ikke kun min mave, som har fået det bedre. Jeg kan mærke, at træningen også gør noget godt for ryggen og skuldrene, som jeg ofte bøvler med.”

47 år, mor til 3

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Siri Thorsteinsson Aavang - 46 år, mor til 3

“Så er jeg kommet igennem de første 3 uger. Mit indtryk af programmet er super godt! Når man lige skal i gang, er der en del at sætte sig ind i. For mig var det en smule overvældende, men når jeg så kom igennem det, var det virkelig virkelig fedt at få al den info. Og der er utrolig meget info. Hvilket - for mig - giver et indtryk af, at du bare har styr på det her! Det hele virker meget professionelt. Det er tydeligt, at du har lagt kolo-enormt meget arbejde i dette program - som i virkeligt meget! Kæmpe respekt herfra!

Selve træningen: Puha det var hårdt i starten :o) Jeg var SÅ øm den første uge. Men øm på den fede måde:o) Og det var virkelig fedt at komme igang. Ikke kun med maveøvelser, som jeg jo lige var startet op på igen på dit FMO program, men også at komme igang med at træne resten af kroppen. Man får sved på panden og man bliver super forpustet. Jeg elsker det! Og efter en Absorbtionsuge savner man helt at komme igang med en ny omgang Stimulationsuge.

Jeg har aldrig nogensinde i mit liv gået sønderligt meget op i min kost. Så dette var nok den største omvæltning for mig. Jeg er ikke helt i mål med at omlægge min kost til det fuldt optimale, men jeg har skifte mine morgenboller ud med skyr med frugt og nødder, min frokost er nu dine proteinboller med pålæg og evt. æg eller en gulerod og nogle mandler. Min aftensmad halter lidt - især i de uger hvor jeg har børn, for de er lidt kræsne. Men jeg arbejder på det. Jeg har også fundet en smoothies opskriftsbog med en masse sunde opskrifter. Så der skal jeg lige have tømt Nettos frugt og grøntafdeling og så ellers bare igang med at lave sunde lækre smoothies :o)

Da jeg startede for 3 uger siden, målte jeg mig på maven og hoften samt lårene. Idag målte jeg mig igen. Og jeg har tabt 3 cm på maven, 2 cm på hoften og 1 cm på hvert lår. Jeg ved ikke om det er godt, men jeg blev hvert fald positivt overrasket :o)

Mht. alt det tekniske i programmet, så synes jeg umiddelbart at alt fungerer fint. Man lærer hurtigt at navigere rundt i mellem de forskellige videoer. Og hvis man har lavet et skema, som du også viser i programmet, er det jo hurtigt at finde den/de videoer frem, som man skal bruge.

Jeg klør på de næste 3 uger med stor iver :o)”

46 år, mor til 3

FMO40 testimonial landingpage bund
FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Mette Holm - 42 år, mor til 3

“Så er 3 uger allerede fløjet afsted i selskab med dejlig træning. Jeg har, ligesom du skrev tidligere i dag på FB, haft sværest ved at fastholde kostprincipperne. Jeg er mest gået efter tallerkenmodellen, og har forsøgt efter bedste evne at vælge de proteinholdige fødevarer til. Men det er svært i en travl hverdag - og det var sværere i ferien, med færre rutiner end vanligt.  Men det var en god tekst du henviste til i dag, om hvad baggrunden er for behovet for øget protein-indtag. 

Jeg kan dog mærke, at bare opmærksomheden på, at der "er noget i kosten jeg skal ændre" gør at jeg vælger sundere alternativer, og jeg overvejer, om jeg har behov for det stykke chokolade. 

Jeg er fortsat virkelig begejstret for træningen - der er virkelig effekt bag øvelserne, godt med træningsømhed.

Min oplevelse af programmet efter 3 uger er, at det stadig er topmotiverende, at træne med dig hjemme i stuen, jeg kan mærke, at jeg får bedre og bedre fat i min kerne, det bliver nemmere at spænde op de rigtige steder, og undervejs i FMS-programmerne. 

En sidegevinst, som jeg også oplever med "det gamle FMO", at min fordøjelse virkelig har godt at blive stimuleret, med dybe vejrtrækninger, arbejde med diaphragma og bækkenbund, og et øget fokus på indtag af væske/ kost. 

Jeg vil fokuserer på at få mere af kosten med her de næste tre uger og glæde mig over, at jeg kan mærke en forskel i min krop allerede efter tre ugers træning. 

Tusind tak!!”

42 år, mor til 3

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Lise-Lotte Larsen - 50 år, mor til 5

“Det er gået rigtig godt med træning de første 2 uger. Jeg kan godt mærke forskel på min krop. Før har jeg kun løbetrænet og ved at jeg nu får styrke på kan jeg mærke at min krop er mere spændstig og min mave er også mere fast end den har været længe. Min kropsholdning er også ændret fra at gå med lidt forover bøjet overkrop til nu at være mere rank - og når man kun er 161 cm i forvejen, så er det et stort plus at jeg ikke går og falder sammen.

Jeg synes at træningspassene går hurtigt. Jeg elsker vekslingen mellem 40 sek. træning og 20 sek. pause. Jeg trænede 4 gange i uge 1 og 5 gange i uge 2. FMS + 2 x mavetræning.

Afsnittet om “Derfor skal du spise anderledes” var en øjenåbner for mig. Jeg har svært ved at ændre mit mindset i forhold til kosten fordi det sidder så dybt i mig at spise mindre. Jeg har løbetrænet men glemt at spise bagefter. Jeg havde nogle af de symptomer du nævner inden jeg startede på flad mave 40+ (træthed koncentrationsbesvær osv.) og jeg har kunne mærke at det at jeg spiser efter træning gør jeg ikke er så sulten resten af dagen og mit blodsukker er stabilt. Jeg har ikke længere svært ved at holde fingrene fra slik skålen til mine møder. Jeg er også blevet opmærksom på at de dage hvor jeg ikke får nok protein, at så er jeg hurtigere sulten. Jeg spiser dagligt dine protein boller.

Jeg synes der er så mange gode pointer i dit skriv om at spise anderledes og især vigtigtheden af kost i forbindelse med træning er afgørende i forhold til at få resultater og at man ikke er så sulten resten af dagen. Jeg har tit sprunget morgenmaden over - det gør jeg IKKE længere.

Efterårsferien har været lidt mere udfordrende da vi har været i sommerhus og haft venner på besøg - derfor har jeg også 3 dage drukket nogle glas vin, men jeg har IKKE spist bland selv slik i 14 dage - det i sig selv er en kæmpe sejr for mig.

Motivation:
Er stadigvæk høj - træningen går godt. Det sværeste er maden og huske at spise mere protein. Jeg drikker også væsentlig mere vand og mindre sodavand ligesom alkohol er skåret ind til et minimum. Men jeg holder fast i at dette ikke er en slankekur men en omlægning af vaner.

Mine resultater indtil videre efter 2 ugers træning er, at min talje er 3 cm mindre, mave ved navle er 3 cm mindre, holte er 2 cm mindre, lår er 1 cm mindre, mål over bryst er 3 cm mindre, overarm er uændret. Derudover har jeg tabt 2 kg og jeg oplever at min krop er blevet mere stærk.”

50 år, mor til 5

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Malene Mygind-Elmann - 43 år, mor til 4

“Jeg har nu været igennem første cyklus [3 uger] og må sige, at jeg er landet godt i programmet, mindsettet og det hele. Kosten har været et totalt leap of faith, men jeg kan så virkelig også mærke den positive effekt af flere proteiner. Der er plads til en del forbedringer, som jeg kan se, at mange andre også skriver :-D Og jeg håber virkelig, at jeg kommer til at tabe noget fedt.

Jeg er RIGTIG vild med hele programmet og har mega meget mod på at blive ved, selvfølgelig også efter de næste tre uger, og jeg er meget spændt på at se, hvor det har bragt mig hen om 2-3 cyklusser mere (og fortsat). Faktisk er jeg mere motiveret nu end for bare tre uger siden. Jeg NYDER træningen. Det er lækkert, at det er så effektivt og give så meget velvære. Seriøst, Thora, i dag efter workout A og maveøvelserne, så havde jeg lyst til at LØBE EN TUR!

Jeg elsker din spændvidde, variationen og hvor godt det hele er strikket sammen som helhed med henblik på at hjælpe mig af med generne fra morkroppen og 40+, der er kommet snigende trods et aktivt liv. Der er slet ingen tvivl om, at man skal gøre tingene meget anderledes fra nu af, og at det er ens bedste investering i mange gode aktive år endnu og en god alderdom. 

Jeg har sindssygt meget gavn af programmet, og sveden løber af mig, når jeg er i gang. Jeg nyder absorptionsugen overraskende meget: det er næsten mindfuldness for mig, men jeg må virkelig sige, at det kommer bag på mig, HVOR meget jeg nyder coreøvelser og mobilitet. Der sker et eller andet med mig i den her cyklus, der rydder op i stivhed, smerter og skaber kontakt igen.
 Det er nok derfor de første tre uger var hårde også. Det var et hårdt “møde” med en krop, der har forandret sig. Nu håber jeg rigtig meget, at vægten vil rykke sig, så det stædige fedt vil give sig :-)”

43 år, mor til 4

FMO40 Product image 16x9 NY Flad Mave 40+ DKK 999.00 (including 25% moms)
Lise Haurvig - 48 år, mor til 2

“Jeg syntes, det er et rigtigt godt program. Jeg kan super godt lidt strukturen i programmet, den måde det er inddelt på. Det er meget let tilgængeligt.

Jeg kan godt lide trænings cyklussen, med 2 uger med FMS og mave og så lige lidt en afslapnings uge, hvor det udelukkende er mave træning. Indtil videre har det hjulpet med at holde motivationen. Det er fedt med FMS træningerne rigtigt at få brugt kroppen, og føle at man får bygget lidt muskler på. Jeg er også fan af de 2 mobilitets programmet, der er rart at afslutte med, hvis man har tiden til det.

Der er utroligt meget materiale, men man behøver ikke læse det hele igennem på en gang, og kan hurtigt komme igang, når man har fået anskaffet det rigtige udstyr og fundet ud af lidt med hensyn til kosten. ”

48 år, mor til 2

Superfit Mor
Charlotte Heje Haase - 47 år, mor til 2, bonusmor til 3

“Jeg deltager på Thoras 40+ forløb, fordi jeg elsker hendes flad maveprogram, der har givet mig en stærkere kerne og gjort, at mine lændesmerter forsvandt. Thoras måde at lave korte forståelige videoer virker virkelig godt for mig. 

Dette nye forløb er for at styrke hele min krop. Jeg er 47 år og har meget skiftende energi og humør. Før fik jeg sjældent pulsen op eller ømme muskler og kæmpede med udmattelse efter arbejde. 

Først havde jeg modstand mod at skulle bruge vægte og få pulsen op. Nu træner jeg med forløbet flere gange om ugen og elsker, at der ikke kun fokuseres på mavetræning, men på hele kroppen og kosten. Det er rart at mærke musklerne er ømme, for dem har jeg ikke udfordret i årevis - andet end ved at cykle. 

Jeg føler mig stærkere efter bare 3 uger og den holistiske tilgang hjælper mig til at genfinde min styrke og kontakt til min krop og kerne. At spise mere protein og mindre sukker og forarbejdet mad har også hjulpet på mit energiniveau og humør.”

47 år, mor til 2, bonusmor til 3

FMO40 testimonial landingpage mellem